Flere måder at investere dine penge på

Oskar Verdoner Møller fra netbutikken Vandreshoppen.dk, har forfattet denne artikel, om det at investere sine penge.

Det handler om forrentning

Som ung mand startede jeg selv ud med at investere i aktier. Jeg påbegyndte også en uddannelse som erhvervsjurist med en del økonomi, inden skiftet til almen jura. Hvad jeg har lært af praksis og bøger, så er der et utal måder at investere sine hårdt tjente penge, og det er sjældent at de “hurtige” penge er de bedste.

Uanset hvilken type af investering du ønsker at lave, så husk at det tager tid at blive god til at investere. Jeg selv endte op med at investere penge og tid i en online forretning. For mig at se, er der ikke den store forskel i at investere i aktier og obligationer, som der er i at investere i en forretning – det handler om at forrente pengene fornuftigt.

Som de fleste nok er klar over i dagens Danmark, så er der ikke megen forrentning i at stille pengene på en konto i banken, og derfor kan der faktisk være helt god fornuft i at foretage en investering. Som jeg antyder ovenfor, skal man blot være klar over at det tager tid og kræfter at forrente sin kapital, uanset hvilken investeringsmodel, ligesom der ikke er tale om at gamble i stil med når man oddser eller lignende. Der er et element af risiko, men denne risiko skal søges at minimeres, således at der er tale om en kalkuleret risiko, med høj langsigtet succesrate.

Invester hen af vejen

Medmindre du fra start ligger inde med en mindre formue som du ønsker at investere, så er det nok sandsynligt at du som de fleste unge, har en begrænset, men løbende opsparing. Det er helt ok! Det kan nemlig give god mening løbende at investere mindre summer i eksempelvis værdipapirer, frem for at investere én stor sum. Uden at gå for meget i detaljer med konjunkturer med videre, så er den gamle idé om ikke at lægge alle sine æg i én kurv, fortsat gældende.

Forskellige muligheder

Der er mange forskelligartede investeringsmuligheder. Nogle er dog begrænset til én stor investering, såsom tilfældet kan være med fast ejendom. Det kan i enkelte tilfælde findes at være en god investering, at reinvestere SU lånet i udbetaling til fast ejendom, hvis du står og er ved at være færdig med uddannelsen. SU lånet tilbyder nemlig en rente som er svær, for ikke at sige umulig, at matche på det private lånemarked.

Her er et overblik over mulige investeringsobjekter:

  • Værdipapirer – aktier og obligationer
  • Fast ejendom
  • Egen virksomged
  • Andres virksomhed
  • Fremmede valuta
  • Crowdlending – investering hvor du låner penge til private gennem såkaldte “folkelån”

Har du en mening om indlægget? Så vil jeg gerne høre den!